Gulerodskage med cashewnødder og limecreme

Min yndings gulerodskage.

Den bedste gulerodskage jeg indtil nu har bagt. Den er utrolig lækker i konsistens og smag. De ristede cashewnødderne giver den ekstra karakter. Marmeladen sørger for sødme og en lækker fugtig konsistens. Og den lækre syrlige ostecreme binder det hele sammen. Et must for kageelskere. Nødder og tranebær kan erstattes med andre nødder eller rosiner. I kan selvfølgelig også bage den helt uden. Kagen kan også bages i en bradepande. Så halveres bagetiden.

Antal serveringer

Kagemassen

  • 360 g Gulerødder Brug friske, de har mere saft end de færdig revede.
  • 1 stk Æble Ca. 150 g Jeg brugte et Rød Aroma æble.
  • 200 g Abrikos eller æblemarmelade Du kan også bare koge en æblekompot og blend den!
  • 200 g Ristede cashewnødder Andre nødder kan også bruges. Du kan også undlade dem helt.
  • 75 g Soltørrede tranebær Du kan også bruge rosiner. Eller undlad dem helt.
  • 250 g Brun farin
  • 200 g Salted smør
  • 4 stk Æg mellem størrelse (ca. 200 i alt) Bruges ved rumtemperatur
  • 2 teske Bagepulver
  • 1 teske Natron
  • 300 g Hvedemel eller glutenfri havremel
  • 1.5 teske Stødt kanel
  • 0.5 teske Stødt kardemomme
  • 1 teske Stødt ingefær
  • 0.25 teske Stødt nellike
  • 0.2 teske Fint havsalt

Cream cheese topping

  • 300 g Philadelphia naturel Både den fede og fedtfattige version kan bruges.
  • 2 stk Lime Mængden er smag og behag.
  • 1 spsk Flormelis Mængden er smag og behag.
  • 1/2 dl Piskefløde

Fremgangsmåden

Klik på hvert punkt i fremgangsmåden for at strege dem ud, så du kan se, hvor langt du er nået.

Undgå at skærmen slukker

Tænd ovnen

  1. 1. Varmluft, 170 grader.

Forberedelse & brunet smør

  1. 1. For en springform med bagepapir i bunden og smør siderne med blødt smør.
  2. 2. Smelt smør i en gryde ved middel varme, til det dufter nøddeagtigt.
  3. 3. Tag gryden af varmen og rør rundt – pas på det ikke brænder på.
  4. 4. Brug alt smørret, også det brune lag i bunden (mest smag).
  5. 5. Afkøl smørret til under 50 °C.

Kagemassen

  1. 1. Riv gulerødder og æble på rivejern eller i foodprocessor.
  2. 2. Tilsæt tranebær, brun farin, nødder og marmelade – rør sammen.
  3. 3. Sigt mel med bagepulver og natron.
  4. 4. Pisk æg, sukker, krydderier og salt til en luftig æggesnaps.
  5. 5. Pisk melblandingen i æggesnapsen uden klumper.
  6. 6. Tilsæt brunet smør og gulerodsblanding – mix til ensartet masse.
  7. 7. Hæld dejen i formen.
  8. 8. Bag i forvarmet ovn ved 170 °C varmluft i 50–60 min.
  9. 9. Tjek med en pind – bag evt. længere, hvis midten er blød.
  10. 10. Afkøl lidt, fjern springformen og lad kagen køle næsten helt af.

Cream cheese topping

  1. 1. Pisk Philadelphia, sukker, limesaft, limeskal og fløde til en cremet, let stiv konsistens.
  2. 2. Fordel ostecremen på kagen.
  3. 3. Server gerne mens kagen stadig er let lun i midten – eller ved stuetemperatur.

Andre opskrifter

Toscansk æblekage med pinjekerner, den bedste æblekage jeg kender

2 timer 5 min

Ruby med hindbær, brombær og cashewnødder

1 time 15 min

Utrolig lækker og fugtig blommekage

2 timer

Goldie med blommer og masser af mandler

1 time 15 min